Du kender nok den gode tommelfingerregel med, at hunde og hundeejere ofte ligner hinanden. Det er helt naturligt for os mennesker, at være tiltrukket af både mennesker og dyr vi ser os selv i. Det er ikke altid vi er bevidste om det, men det kan være utroligt tydeligt for folk der kigger på det udefra. Når man bliver gjort bevidst omkring det, kan det endda være en øjenåbner omkring dele af ens personlighed, man aldrig selv har tænkt på før, men som nu står helt tydeligt.
Hvis du endnu ikke har et kæledyr, kan du stadig bruge denne artikel til at lære noget om dig selv. Det eneste du skal gøre er, at lukke øjnene og tænke over hvilket kæledyr du helst ville have lige nu, hvis det passede ind i dit liv. Gør det før du læser artiklen, da du ellers vil have en tendens til at vælge det kæledyr hvis beskrivelse passer bedst til din egen opfattelse af din personlighed. Det lærer du ikke særligt meget af.
Hvis du holder fisk
Folk der har akvariefisk er typisk afslappede. Ligesom fiskene, så glider de let igennem dagen og tager ikke tingene alt for tungt. Stress og jag er de ikke fans af, og når de bliver presset ud i det af omstændighederne, søger de efter rolige omgivelser. De er typisk glade for åbenhed ? gardinerne rullet væk fra vinduet, og gerne udsigt til åbne natur-områder. Køkkenet må meget gerne et køkken-alrum, så der er åbenhed og ingen klaustrofobiske følelser.
Hvis du holder hund
Hunde er evige optimister, og den samme livsglæde og optimisme kan findes i deres ejere. Folk der har hund elsker aktiviteter der får dem til at ?lovre med halen? – de vil gerne være sociale, nyde god mad og slappe af i godt selskab. De har en tendens til at spise hurtigt, specielt hvis de synes maden er rigtigt lækker. Den evige optimisme og glæde kan nogle gange skubbe ellers vigtige ting i baggrunden, og hunde-ejere kan have en tendens til at lave overspringshandlinger fremfor at gå i gang med de vigtige ting lige med det samme.
Hvis du holder kat
Hvis man holder kat, er man typen der finder forskellighed interessant. Man har en klar idé om sin egen personlighed, og ved hvordan den adskiller sig fra de andre mennesker man omgås. Der kan være en tendens til gerne at ville opridse disse forskelle til andre, hvilket for nogle kan virke som et angreb selvom det på ingen måde er ment sådan. Det er derimod en kompliment ? du ser det smukke i folks forskellighed, også selvom den af og til går dig på. Selvom du elsker at hænge ud med gode venner, har du også brug for tid til dig selv, og opsøger den hvis du føler behovet.